bureau publik er et sted for kunstneriske og diskursive aktiviteter, der forsøger at forstå den nuværende situation. Omdrejningspunktet er de seneste års protester i USA, Nordafrika, Mellemøsten og Europa, der har skabt nye modstandsformer og en ny kapitalismekritik i kampen mod den neoliberale håndtering af den finansielle krise og dens konsekvenser for almindelige mennesker. Ved hjælp af kunstens forestillingsevne er bureau publik med til at generere betydninger og perspektiver, der peger på andre måder at indrette verden på.

Projektet er initieret af publik, der siden 2005 har arrangeret midlertidige kunstprojekter i Københavns offentlige rum, og drives af kuratorerne Katarina Stenbeck og Johanne Løgstrup.

bureau publik realiseres med støtte fra Statens Kunstråd.